superstrukturer

Min første beamtid på ISIS

I løbet af de sidste seks dage har jeg været i England, mere specifikt Rutherford Appleton Laboratory i Oxfordshire, for at måle på en af vores LCO+O krystaller (faktisk den samme krystal som vi målte på på DMC i Schweiz i sidste måned). Jeg var på SXD instrument, et Time-of-Flight neutron Laue diffraktometer, hvor vi målte på fem forskellige rotationer af krystallen, hver for både lav temperatur og stuetemperatur.

Vi fik en enorm mængde data, og kortlagde en stor mængde i reciprokt rum. Antallet af superstrukturer vi så var enormt stort, og indtil videre har vi ikke været i stand til at få en fuldstændig videre bearbejdning af data. On-site peak integration software var dog virkelig cool, og så ud til at at gøre arbejdet godt – og vores instrumentansvarlige var yderst hjælpsom.

Alt i alt en fornøjelig oplevelse, og jeg håber at jeg (sandsynligvis med hjælp fra den instrumentansvarlige) vil være i stand til at få superstrukturerne løst.

Selvfølgelig havde jeg også et par minutter her og der til at gå rundt og tage lidt billeder:

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Endnu en beamtid, nu med studerende!

Endnu en beamtid, nu med studerende!

Jeg er lige kommet hjem fra Schweiz, endnu en gang, denne gang fra en beamtid på DMC pulverdiffractometeret, hvor jeg lavede målinger på en af vores LCO+O enkeltkrystaller, for at mappe en del af det reciprokke rum (både for krystallen alignet i cb– og ab-planet). Det var nogle virkelig seje målinger, og jeg tror måske at jeg allerede har fundet forsidebilledet til min afhandling!

Jeg startede faktisk turen med at starte en beamtid på RITA-II instrumentet, hvor vi skulle undersøge en YMnO3 prøve. Det var også virkelig spændende – og dette eksperiment fortsatte også i løbet af min egen DMC beamtid (desværre havde jeg ikke tid til at følge det hele vejen selv, men deres resultater så virkelig fede ud!).

Nogle af de studerende fra neutronspredningskurset var dernede med os, til at følge de to eksperimenter. Det var virkelig sjovt, men jeg havde ikke regnet med hvor svært det var at hjælpe dem med at forstå alt, når jeg ikke engang forstår halvdelen af det selv! Normale beamtider er virkelig trættende, men det her tog virkelig prisen!

Vores DMC data var ikke rigtig de mest perfekte data til at udføre struktur refinement ud fra (i cb-planet fik vi kun 12 strukturelle toppe, og nogle af dem var virkelig dårligt opløst), men vi så nogle interessante temperaturafhængigheder, og har allerede sendt nogle nye proposals ud til TriCS og andre instrumenter for at udforske disse ting videre. Vi fik også en “venlig beamtid” på to dage på det nye EIGER instrument, som vil være virkelig cool at arbejde med.

Denne tur markerede også slutningen af neutronkurset, selv om jeg stadig er nødt til at rette et par rapporter og hjælpe et par flere af de studerende med deres endelige projekt. Men alt i alt har det været sjovt undervisning i kurset, selv om det har været temmelig hårdt en gang imellem!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, Undervisning, 0 comments