simulationer

Vi har lige fået en artikel i Neutron News!

Dette er min første videnskabelige publikation bortset fra min formelsamling! Selvom jeg ikke er førsteforfatter (Linda Udby skrev det meste), er det stadig super sejt! Jeg lavede alle figurerne, og vi fik faktisk forsiden af tidsskriftet for udgivelsen – som jeg selvfølgelig også lavede!

Vores Neutron News forside

Vores Neutron News forside

Du kan se publikationen via DOI linket: http://www.tandfonline.com/Doi/ABS/10.1080/10448632.2013.751795

Del dette:
Posted by PJR in Studier, Udgivelser, 0 comments

Begyndte undervisningen i neutronspredningskurset

Denne uge var den første uge i blok 1, og dermed den første uge af neutronspredningskurset på Niels Bohr Institutet. Jeg hjalp lidt med undervisningen sidste år, eftersom jeg var ansat til at udvikle nogle forskellige e-læringsværktøjer til kurset, men i år er jeg en egentlig studenter-instruktør på kurset.

Vi startede mandag eftermiddag med nogle små introduktioner og et par øvelser, og det lille hold (i år tror jeg kun at der er ca. 12 studerende i kurset …) er hyggeligt. Onsdag var den første lange dag, og siden Kim tog til Schweiz, var Linda og jeg (og Peter Willendrup, som havde lovet at hjælpe med at give en introduktion til McStas og de virtuelle maskiner som vi ville at installere på de studerendes laptops) håndterede dagen. Linda tog sig af et foredrag om instrumentering, mens jeg lavede en lille MATLAB introduktion og en lille visning af vores lokale neutronkilde og He-3 neutrondetektor. De fleste af eleverne virkede til at få tingene til at køre, og jeg tror, ​de er klar til at starte de rigtige simuleringsprojekter i næste uge.

Del dette:
Posted by PJR in Undervisning, 0 comments

Undervisning på et neutron- og røngtenspredningssommerkursus

Disse sidste par dage (dvs. mandag til onsdag), har jeg været en af underviserne på kurset Applications of X-ray and Neutron Scattering in Biology, Chemistry and Physics, som blev afholdt som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Lunds Universitet, Roskilde Universitet og DTU. Det er et tre-ugers kursus, og det er første gang at det er blevet afholdt.

Ideen var at undervise forholdsvis unge universitetsstuderende det grundlæggende i både neutron- og røngtenspredning, med henblik på at de skal være forberedt på de store nye faciliteter ESS og MaxLab IV der er ved at blive bygget på den anden side af Øresund.

De første tre dage – hvor jeg stod for noget af undervisningen – bestod primært af introduktioner, og mandag og tirsdag underviste jeg i split-sessions. Disse sessioner var en opdeling af de studerende i biologer og fysikere (eller i praksis, folk som ikke normalt bruger en masse matematik, og folk som er bedre til matematik). Fysikerne blev undervist i noget om proteiner, mens Kim Lefmann og jeg var underviste de andre i noget grundlæggende matematik, og i at forstå ting som komplekse tal, Fourier transformationer, bølger og simpel spredning. Alt i alt tror jeg at det gik okay. Jeg ville dog gerne have været bedre forberedt (jeg fandt først ud af at jeg skulle undervise søndag aften…).

Om onsdagen hjalp jeg tre af lektorerne med deres øvelser. De sidste to uger har jeg arbejdet på en simulering af et simpelt neutronreflektometer-instrument, der skulle anvendes denne dag. Jeg fik aldrig multilag til at fungere fejlfrit, men jeg fik resten til at virke okay, og tilbød at hjælpe de tre andre med at klare den faktiske undervisning, ved hjælp af live-simuleringsværktøjer som vi også brugte i løbet af de tutorials jeg underviste med i Italien i juli. Undervisningen endte med at være en værre rod, men forhåbentlig endte de studerende med at lære lidt alligevel…

Del dette:
Posted by PJR in Undervisning, 0 comments
Tilbage efter at have undervist i Italien

Tilbage efter at have undervist i Italien

Den sidste uge (fra den 15. til i dag, den 22.) har jeg været med på International Neutron Scattering Instrumentation School (INSIS) skolen, delvist som en underviser, og delvist som en normal studerende. Dette foregik alt sammen i den lille by Frascati, på et bjerg tæt på Rom, Italien.

Jeg underviste de studerende i McStas igennem to eftermiddages tutorial sessions, hvor Linda Udby, Peter Willendrup og jeg gik rundt og hjalp dem med at komme igennem et sæt af øvelser som vi havde lavet til dem. Under den resterende tid af skolen fulgte jeg forelæsningerne – hvor jeg lærte en masse nye ord fra neutronsprednings-verdenen (selv om nogle af forelæsningerne godt nok var gentagelser af hvad jeg allerede ved), og jeg fik lov til at møde en masse nye seje mennesker. Vi havde en masse sjov i løbet af aftenerne, hvor der var godt tid til at networke lidt med folk der arbejder med neutronspredning.

Vi fik også en rundvisning ved partikelacceleratoren ved Laboratori Nazionali di Frascati, hvilket var vildt fedt!

En lille tur til Rom

Jeg tog fri en enkelt dag, for at tage en formiddag nede i Rom og lege lidt turist. Jeg tog af sted forfærdeligt tidligt om morgenen, for at have tid til at se ting og gå rundt uden at være ved at dø af varmen. Jeg var en af de første der blev lukket ind i Colloseum – det var virkelig fedt. Jeg tog også forbi Cestius’ pyramide, Trevi fontænen og Forum.

Alt i alt havde jeg en virkelig god tur – men jeg vil nok anbefale folk, der ikke er gode til at klare høje temperaturer, at lade være med at tage derned midt om sommeren!

Der blev senere udgivet et lille møde-referat for skolen i Neutron News, hvilket kan ses her.

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Undervisning, 0 comments