Schweiz

Tilbage fra ECM-30 mødet i Basel

Tilbage fra ECM-30 mødet i Basel

I løbet af denne uge har jeg været i Basel for at deltage i det 30. møde for European Crystallographic Association (ECM) – den første gang for mig som deltager i denne konference. Der var langt flere deltagere end jeg havde forventet – jeg hørte 920 deltagere nævnt på et tidspunkt – og hele mødet var super inspirerende.

Jeg forsøgte faktisk at få en talk om mit næsten-klar-til-publikation arbejde om staging i LSCO, men jeg fik desværre kun lov til at præsentere en poster. Jeg fik dog også mulighed for at mødes med et par gamle bekendte, samt nogle af de folk jeg havde mødt på Aperiodic Crystals skolen for et par uger siden i Antwerpen.

Mandag aften var der en Young Crystallographers Mixer i Bar Rouge i den anden-højeste bygning i Basel. Udsigten var fantastisk, deres drinks var gode og musikken var enormt høj. En underholdende oplevelse, selv om jeg ikke rigtig kan se hvor godt det fungerede som networking…

Tirsdag aften fik jeg mulighed for at se det nye Dectris hovedkvarter Baden-Daettwil, med en virkelig interessant tur, samt en virkelig gennemført grillbuffet til at toppe os op før vi tog tilbage til Basel. Det var rigtig cool at se hvor de laver Pilatus detektorerne som jeg har set så mange gange, og at få lov til at høre om deres nye produkter som de udvikler – og lidt om firmaets historie.

Selve konference-stedet var virkelig godt, og der var et professionelt team af konferencearrangører der sørgede for alt det praktiske – alt fungerede bare som smurt! Vi havde også nogle dejligt lange frokostpauser, så der var god mulighed for både at networke og til at gå lidt rundt i Basel og se byen. Jeg tror måske at jeg vil tage til Basel igen på en ferie en dag, det var en virkelig dejlig by – og den offentlige transport var virkelig effektiv.

Konferencemiddagen blev afholdt onsdag aften i Basel Zoo, i en af de store restauranter derinde. Før den egentlige middag (der for resten var helt vidunderlig) blev vi delt op i grupper og sendt rundt på små rundvisninger i haven. Jeg kom med på turen til deres lille akvarium, hvor en af deres biologer viste os omkring i baglokalerne, hvor de avler koraller, søheste og gopler. Det var virkelig interessant, og alt for kort – jeg kunne være blevet derinde i timevis.

Del dette:
Posted by PJR in Konferencer, Rejser, 0 comments
En anden DMC Beam tid på LSCO+O, og lidt PCMO

En anden DMC Beam tid på LSCO+O, og lidt PCMO

Fra 21. til 28. november havde vi endnu en beamtid på DMC instrumentet på SINQ, hvor vi målte reciprokt-rum maps for to af vores LSCO+O krystaller.

Jeg ankom et par dage tidligere for at aligne prøverne, og havde nogle meget sene nætter fordi tingene ikke ville at fungere – som det tilsyneladende bar er sådan det skal være når krystaller skal alignes… Om ikke andet kunne jeg underholde mig selv med hvor meget prøveholderne lignede små robotter.

Selve målingerne gik helt perfekt, og vi havde lidt ekstra tid til at sætte en pulverprøve af PCMO på instrumentet til sidst også. Hurra for smukke data til at tage med hjem!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Endnu en beamtid, nu med studerende!

Endnu en beamtid, nu med studerende!

Jeg er lige kommet hjem fra Schweiz, endnu en gang, denne gang fra en beamtid på DMC pulverdiffractometeret, hvor jeg lavede målinger på en af vores LCO+O enkeltkrystaller, for at mappe en del af det reciprokke rum (både for krystallen alignet i cb– og ab-planet). Det var nogle virkelig seje målinger, og jeg tror måske at jeg allerede har fundet forsidebilledet til min afhandling!

Jeg startede faktisk turen med at starte en beamtid på RITA-II instrumentet, hvor vi skulle undersøge en YMnO3 prøve. Det var også virkelig spændende – og dette eksperiment fortsatte også i løbet af min egen DMC beamtid (desværre havde jeg ikke tid til at følge det hele vejen selv, men deres resultater så virkelig fede ud!).

Nogle af de studerende fra neutronspredningskurset var dernede med os, til at følge de to eksperimenter. Det var virkelig sjovt, men jeg havde ikke regnet med hvor svært det var at hjælpe dem med at forstå alt, når jeg ikke engang forstår halvdelen af det selv! Normale beamtider er virkelig trættende, men det her tog virkelig prisen!

Vores DMC data var ikke rigtig de mest perfekte data til at udføre struktur refinement ud fra (i cb-planet fik vi kun 12 strukturelle toppe, og nogle af dem var virkelig dårligt opløst), men vi så nogle interessante temperaturafhængigheder, og har allerede sendt nogle nye proposals ud til TriCS og andre instrumenter for at udforske disse ting videre. Vi fik også en “venlig beamtid” på to dage på det nye EIGER instrument, som vil være virkelig cool at arbejde med.

Denne tur markerede også slutningen af neutronkurset, selv om jeg stadig er nødt til at rette et par rapporter og hjælpe et par flere af de studerende med deres endelige projekt. Men alt i alt har det været sjovt undervisning i kurset, selv om det har været temmelig hårdt en gang imellem!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, Undervisning, 0 comments

Endnu en RITA-II beamtid

Dette var et par hårde uger! Kun en dag efter jeg kom hjem fra DanScatt årsmødet i Odense, tog jeg et fly til Schweiz supertidligt om morgenen, til en ny omgang beamtid på RITA-II instrumentet ved PSI.

Helium og nitrogen genopfyldning

Helium og nitrogen genopfyldning giver en masse røg

Med en smule hjælp fra Christof Niedermayer fik jeg brugt de første par dage på at få vores prøve alignet og få den på en ny holder (den var allerede alignet i ac-planet fra sidste beamtid, men vi havde brug for at den var alignet i ab-planet med et bestemt tilt ud af planet). Astrid dukkede op søndag for at hjælpe. Desværre havde vi, på et eller andet tidspunkt i forberedelsesfasen, fundet en forkert diameter på den magnet vi skulle bruge, og det viste sig at vi var nødt til at starte helt forfra med en meget mindre prøveholder! Det var et kæmpe skridt tilbage, og vi var nødt til at starte næsten forfra med vores alignment. Vi var ikke færdige da Linda dukkede op om mandagen.

Heldigvis fik vi det til at virke til sidst, og vi endte med en masse seje målinger på en inkommensurabel magnetisk peak, og så hvordan den ændrede sig med et pålagt magnetisk felt.

En lille weekend-tur til Basel

Astrid tog hjem efter den første uge, så Linda og jeg var tilbage til at færdiggøre eksperimentet (selv om eksperimentet egentlig mest var for hendes projekt). Heldigvis var det muligt at scripte en stor del af vores scans, og vi tog faktisk en hel dag fri for at tage til Basel lørdag den 9. juni. Det endte med at være en rigtig god lille tur, og vi så en masse interessante museer og arkitektur – specielt Tinguely muséet var interessant, med så mange tossede skulpturer!

En anden sjov ting der skete, var at jeg mødte Ivana (som jeg mødte på PSI sommerskolen i 2011) i instrumenthallen! Hun var på en beamtid ved SANS-I instrumentet, hvor hun var i gang med nogle målinger som jeg ikke rigtig forstod. Vi havde lidt tid til at få en kop kaffe og snakke om hvad vi hver især lavede nu – det var rigtig hyggeligt.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
PSI detwinning beamtid

PSI detwinning beamtid

I går kom jeg hjem fra en lang uge i Schweiz, hvor jeg har været på en beamtid ved RITA-II instrumentet ved SINQ neutronkilden ved Paul Scherrer Instituttet (PSI).

Jeg var der sammen med Astrid T. Rømer og Linda Udby, og vi målte på tre forskellige LSCO krystaller. Vi forsøgte at detwinne dem ved hjælp af magnetfelter, men det endte med ikke at virke.. Vel brugt uge! I det mindste fik jeg en masse træning i at aligne krystaller, og vi fik alligevel nogle smukke data med hjem.

Vi er nu nødt til at kigge på nogle andre teknikker til at måle detwinning, andet end neutronspredning (måske dilatometri er en mulighed), før vi kan forsøge os med at bruge neutroner igen til noget lignende.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments