røntgen

Min første beamtid på ESRF

Min første beamtid på ESRF

Vi var heldige at få et par dages beamtid på hård-røntgen instrumentet ID11 på ESRF i Grenoble, Frankrig: fra 1. til 3. december. Vi målte refleksioner for flere af vores LSCO krystaller ved forskellige temperaturer, for at få nogle af vores smukke superstrukturer i endnu bedre opløsning end tidligere.

Du kan få en lille smagsprøve på hvordan datatagningen så ud nedenfor:

Jeg fik også mulighed for at se bjergene omkring Grenoble fra en ny retning – jeg havde været aldrig hele vejen nede i sydenden ved synkrotronen på campus, og havde ingen anelse om at der var en lille rundkørsel dernede. Uanset hvad, så var udsigten helt vidunder på de dage hvor vi havde solskin!

Et lille panorama fra ESRF

Et lille panorama fra ESRF

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments

Undervisning på et neutron- og røngtenspredningssommerkursus

Disse sidste par dage (dvs. mandag til onsdag), har jeg været en af underviserne på kurset Applications of X-ray and Neutron Scattering in Biology, Chemistry and Physics, som blev afholdt som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Lunds Universitet, Roskilde Universitet og DTU. Det er et tre-ugers kursus, og det er første gang at det er blevet afholdt.

Ideen var at undervise forholdsvis unge universitetsstuderende det grundlæggende i både neutron- og røngtenspredning, med henblik på at de skal være forberedt på de store nye faciliteter ESS og MaxLab IV der er ved at blive bygget på den anden side af Øresund.

De første tre dage – hvor jeg stod for noget af undervisningen – bestod primært af introduktioner, og mandag og tirsdag underviste jeg i split-sessions. Disse sessioner var en opdeling af de studerende i biologer og fysikere (eller i praksis, folk som ikke normalt bruger en masse matematik, og folk som er bedre til matematik). Fysikerne blev undervist i noget om proteiner, mens Kim Lefmann og jeg var underviste de andre i noget grundlæggende matematik, og i at forstå ting som komplekse tal, Fourier transformationer, bølger og simpel spredning. Alt i alt tror jeg at det gik okay. Jeg ville dog gerne have været bedre forberedt (jeg fandt først ud af at jeg skulle undervise søndag aften…).

Om onsdagen hjalp jeg tre af lektorerne med deres øvelser. De sidste to uger har jeg arbejdet på en simulering af et simpelt neutronreflektometer-instrument, der skulle anvendes denne dag. Jeg fik aldrig multilag til at fungere fejlfrit, men jeg fik resten til at virke okay, og tilbød at hjælpe de tre andre med at klare den faktiske undervisning, ved hjælp af live-simuleringsværktøjer som vi også brugte i løbet af de tutorials jeg underviste med i Italien i juli. Undervisningen endte med at være en værre rod, men forhåbentlig endte de studerende med at lære lidt alligevel…

Del dette:
Posted by PJR in Undervisning, 0 comments