PhD

Endnu en RITA-II beamtid

Dette var et par hårde uger! Kun en dag efter jeg kom hjem fra DanScatt årsmødet i Odense, tog jeg et fly til Schweiz supertidligt om morgenen, til en ny omgang beamtid på RITA-II instrumentet ved PSI.

Helium og nitrogen genopfyldning

Helium og nitrogen genopfyldning giver en masse røg

Med en smule hjælp fra Christof Niedermayer fik jeg brugt de første par dage på at få vores prøve alignet og få den på en ny holder (den var allerede alignet i ac-planet fra sidste beamtid, men vi havde brug for at den var alignet i ab-planet med et bestemt tilt ud af planet). Astrid dukkede op søndag for at hjælpe. Desværre havde vi, på et eller andet tidspunkt i forberedelsesfasen, fundet en forkert diameter på den magnet vi skulle bruge, og det viste sig at vi var nødt til at starte helt forfra med en meget mindre prøveholder! Det var et kæmpe skridt tilbage, og vi var nødt til at starte næsten forfra med vores alignment. Vi var ikke færdige da Linda dukkede op om mandagen.

Heldigvis fik vi det til at virke til sidst, og vi endte med en masse seje målinger på en inkommensurabel magnetisk peak, og så hvordan den ændrede sig med et pålagt magnetisk felt.

En lille weekend-tur til Basel

Astrid tog hjem efter den første uge, så Linda og jeg var tilbage til at færdiggøre eksperimentet (selv om eksperimentet egentlig mest var for hendes projekt). Heldigvis var det muligt at scripte en stor del af vores scans, og vi tog faktisk en hel dag fri for at tage til Basel lørdag den 9. juni. Det endte med at være en rigtig god lille tur, og vi så en masse interessante museer og arkitektur – specielt Tinguely muséet var interessant, med så mange tossede skulpturer!

En anden sjov ting der skete, var at jeg mødte Ivana (som jeg mødte på PSI sommerskolen i 2011) i instrumenthallen! Hun var på en beamtid ved SANS-I instrumentet, hvor hun var i gang med nogle målinger som jeg ikke rigtig forstod. Vi havde lidt tid til at få en kop kaffe og snakke om hvad vi hver især lavede nu – det var rigtig hyggeligt.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
DanScatt 2012 møde i Odense

DanScatt 2012 møde i Odense

Torsdag og fredag tog gruppen til det årlige møde for Danish Centre for the use of Synchrotron X-ray and Neutron facilities (DanScatt). I år blev det afholdt på universitetet i Odense (Syddansk Universitet), og det var første gang jeg var med.

Nogle af os gik sammen i en af de minibusser instituttet ejer, og vi havde en dejlig tur med masser af sjov, og vi fik mødt en masse nye mennesker.

Selve mødet bestod af foredrag og nogle poster-sessioner, men var generelt ret kedeligt. Jeg medbragte min poster over mit bachelorprojekt, men det passede ikke rigtig ind: De fleste af de andre posters var centreret omkring brugen af neutroner og røntgenstråler på krystaller eller biologiske systemer, så en plakat om neutronmoderatorer var en smule ude af fokus..

Del dette:
Posted by PJR in Konferencer, Rejser, 0 comments
PSI detwinning beamtid

PSI detwinning beamtid

I går kom jeg hjem fra en lang uge i Schweiz, hvor jeg har været på en beamtid ved RITA-II instrumentet ved SINQ neutronkilden ved Paul Scherrer Instituttet (PSI).

Jeg var der sammen med Astrid T. Rømer og Linda Udby, og vi målte på tre forskellige LSCO krystaller. Vi forsøgte at detwinne dem ved hjælp af magnetfelter, men det endte med ikke at virke.. Vel brugt uge! I det mindste fik jeg en masse træning i at aligne krystaller, og vi fik alligevel nogle smukke data med hjem.

Vi er nu nødt til at kigge på nogle andre teknikker til at måle detwinning, andet end neutronspredning (måske dilatometri er en mulighed), før vi kan forsøge os med at bruge neutroner igen til noget lignende.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments

Eksperimentel Fysik kursusstart

I år skal jeg undervise som regneøvelses- og laboratorielærer på andetårskurset  Eksperimentel Fysik (akkurat som jeg gjorde sidste år). I dag var den første da med de nye studerende, og det virker til at det kommer til at blive godt! Der er dog, et enormt antal af dem (det ser ud til at de endte med at blive 72, hvor vi til sammenligning kun havde omkring 48 sidste år).

Jeg skal være den primære underviser i det numeriske matematik- og databehandlingsprogram MATLAB, og på samme måde skal jeg være den person der primært står for at undervise de studerende i typofiprogrammet LaTeX. Jeg skal selvfølgelig også hjælpe til med de praktiske øvelser, hvor de studerende skal igennem forskellige eksperimenteri løbet af hele dage i laboratoriet (de skal igennem tre forskellige ud af en liste af eksperimenter), og til sidst skrive en eksperimentel rapport eller artikel over det. Vi kommer til at have helt vildt mange rapporter til gennemretning i år..

Kurset gik rigtig godt sidste år, så jeg håber at vi kan holde standarden høj igen. Fordi der var så mange studerende, og jeg var ene om at undervise dem i MATLAB, endte med med at lave en wiki for MATLAB øvelserne, så de kan hjælpe dem selv lidt mere i løbet af øvelsestimerne. Jeg håber at de faktisk kan bruge siden! I hvert fald virkede det til at det gjorde spørgsmåls-køen lidt kortere her på den første dag – så det kan godt tænkes at det var arbejdet værd (om ikke andet kan jeg vel bruge hjemmesiden igen og igen for hvert år undervisningen kommer til at køre på nogenlunde sammen måde).

Del dette:
Posted by PJR in Studier, Undervisning, 0 comments
Jana2006 workshop overstået

Jana2006 workshop overstået

Jeg er nu kommet hjem fra min første rejse efter jeg startede min Ph.D. uddannelse! Jeg har været i Prag, Tjekkiet, de sidste par dage, hvor jeg har fulgt en to-dages workshop i krystal-refinement programmet Jana2006. Workshop’en blev afholdt ved fysikinstituttet i Prag, af nogle af folkene der har skrevet programmet.

Det var en sjov tur, undtagen da jeg for vild i området omkring mit hotel på grund af alle deres vejarbejder der gjorde mine google maps udprint ubrugelige!

Desværre havde vi kun to korte dage, så jeg fik ikke tid til at tage ind til midtbyen for at gå lidt rundt som turist. Jeg har dog være til Prag før, så jeg missede måske ikke så meget. Jeg vil virkelig gerne dertil igen en dag dog – det er en virkelig smuk by!

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Workshops, skoler og kurser, 0 comments