PhD

Endelig færdig med kandidatgraden!

I dag havde jeg mit kandidat-forsvar, i det gamle auditorium A på Niels Bohr Institutet. Min familie var der, sammen med en håndfuld kontor-kammerater der også dukkede op for at se det. Selv om jeg var ret nervøs, synes jeg at det endte med at gå ret godt, og selv spørgsmålene bagefter kunne vist ikke være gået meget bedre.

Du kan se mine slides på kandidat speciale siden, hvor der er download links til alt der har at gøre med projektet (eller du kan bare se på slidesene direkte igennem dette link).

Et par eksempler fra mit slideshow

Et par eksempler af slides fra mit forsvars slideshow

Alt i alt er jeg meget glad for hvordan projektet endte, og jeg glæder mig til at forsøge at færdiggøre en artikel – så vi kan få udgivet nogle af resultaterne – i løbet af december og januar.

Del dette:
Posted by PJR in Studier, 0 comments
Kandidatspeciale afleveret – forberedelse til forsvaret i gang!

Kandidatspeciale afleveret – forberedelse til forsvaret i gang!

Jeg har endelig formået at aflevere mit kandidatspeciale, så jeg kan fortsætte resten af mit PhD projekt! Jeg har lavet en lille underside her på siden, ligesom jeg gjorde for min bacheloropgave tilbage for et par år siden. Du kan se den her, hvor du også kan se selve afhandlingen (eller bare kigge på afhandlingen direkte her).

Et par eksempel-sider fra mit speciale

Et par eksempel-sider fra mit speciale

Jeg er nu ved at forberede til forsvaret mandag den 30. november, og har netop printet et par invitations-plakater til at hænge i elevatoren og fortælle folk om det – de kan også ses på den lille afhandlings-underside jeg lavede (eller bare direkte via dette link). For det meste ser jeg egentlig bare frem til at have dette overstået.

En eller anden dag vil jeg dele den LaTeX-klasse, som jeg lavede til afhandlingen – så andre kan bruge det layout jeg lavede – men for nu er det så rodet at jeg ikke tror jeg har lyst til at støtte folk i at forsøge at kompilere tingen…

En del af den lille forsvars-invitation

En del af den lille forsvars-invitation som jeg hang op rundt omkring på kontoret

Del dette:
Posted by PJR in Studier, 0 comments

Alt for få opdateringer

Det føles som om at jeg har opdateret denne blog alt for sjældent i de sidste par år – og det gælder også hjemmesiden i sig selv. De sidste par dage har jeg haft brug for lidt overspringshandlinger, og havde lidt sjov med at gen-kode dele af siden og oprette statistik-tracking. Det viser sig at en masse af notesamlingerne og min gamle afleveringer får en masse trafik, og det er interessant for mig at se på statistikken for dette.

Siden sidste blogindlæg har jeg deltaget i flere workshops, kurser, eksperimenter og konferencer. Værd at nævne var ICNS konferencen i Edinburgh, Skotland, for to somre siden (juli 2013), og et meget spændende eksperiment på IN12 (ILL, Frankrig) i samme måned.

Jeg er nu færdig med alle mine undervisningstimer, efter at have været kursusinstruktør i Eksperimentel Fysik kurset tre gange (selv om første gang var før jeg startede min Ph.D.) og én gang i neutronspredningskurset – plus et par mindre ting på forskellige sommerskoler. Jeg er også næsten færdig med at tage kurser, da jeg deltog i en lang række workshops i den første del af mine studier.

Jeg har i mellemtiden også haft over et års lang afbrydelse fra mine studier på grund af helbredsproblemer, og jeg arbejder i øjeblikket på at komme tilbage ved at afslutte mit speciale, så jeg kan fortsætte på Ph.D.-planen jeg startede tilbage i marts 2012. Forhåbentlig vil dette være muligt fra begyndelsen af denne sommer.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Hjemmeside, Studier, Undervisning, Workshops, skoler og kurser, 0 comments

Vi har lige fået en artikel i Neutron News!

Dette er min første videnskabelige publikation bortset fra min formelsamling! Selvom jeg ikke er førsteforfatter (Linda Udby skrev det meste), er det stadig super sejt! Jeg lavede alle figurerne, og vi fik faktisk forsiden af tidsskriftet for udgivelsen – som jeg selvfølgelig også lavede!

Vores Neutron News forside

Vores Neutron News forside

Du kan se publikationen via DOI linket: http://www.tandfonline.com/Doi/ABS/10.1080/10448632.2013.751795

Del dette:
Posted by PJR in Studier, Udgivelser, 0 comments

Min første beamtid på ISIS

I løbet af de sidste seks dage har jeg været i England, mere specifikt Rutherford Appleton Laboratory i Oxfordshire, for at måle på en af vores LCO+O krystaller (faktisk den samme krystal som vi målte på på DMC i Schweiz i sidste måned). Jeg var på SXD instrument, et Time-of-Flight neutron Laue diffraktometer, hvor vi målte på fem forskellige rotationer af krystallen, hver for både lav temperatur og stuetemperatur.

Vi fik en enorm mængde data, og kortlagde en stor mængde i reciprokt rum. Antallet af superstrukturer vi så var enormt stort, og indtil videre har vi ikke været i stand til at få en fuldstændig videre bearbejdning af data. On-site peak integration software var dog virkelig cool, og så ud til at at gøre arbejdet godt – og vores instrumentansvarlige var yderst hjælpsom.

Alt i alt en fornøjelig oplevelse, og jeg håber at jeg (sandsynligvis med hjælp fra den instrumentansvarlige) vil være i stand til at få superstrukturerne løst.

Selvfølgelig havde jeg også et par minutter her og der til at gå rundt og tage lidt billeder:

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Endnu en beamtid, nu med studerende!

Endnu en beamtid, nu med studerende!

Jeg er lige kommet hjem fra Schweiz, endnu en gang, denne gang fra en beamtid på DMC pulverdiffractometeret, hvor jeg lavede målinger på en af vores LCO+O enkeltkrystaller, for at mappe en del af det reciprokke rum (både for krystallen alignet i cb– og ab-planet). Det var nogle virkelig seje målinger, og jeg tror måske at jeg allerede har fundet forsidebilledet til min afhandling!

Jeg startede faktisk turen med at starte en beamtid på RITA-II instrumentet, hvor vi skulle undersøge en YMnO3 prøve. Det var også virkelig spændende – og dette eksperiment fortsatte også i løbet af min egen DMC beamtid (desværre havde jeg ikke tid til at følge det hele vejen selv, men deres resultater så virkelig fede ud!).

Nogle af de studerende fra neutronspredningskurset var dernede med os, til at følge de to eksperimenter. Det var virkelig sjovt, men jeg havde ikke regnet med hvor svært det var at hjælpe dem med at forstå alt, når jeg ikke engang forstår halvdelen af det selv! Normale beamtider er virkelig trættende, men det her tog virkelig prisen!

Vores DMC data var ikke rigtig de mest perfekte data til at udføre struktur refinement ud fra (i cb-planet fik vi kun 12 strukturelle toppe, og nogle af dem var virkelig dårligt opløst), men vi så nogle interessante temperaturafhængigheder, og har allerede sendt nogle nye proposals ud til TriCS og andre instrumenter for at udforske disse ting videre. Vi fik også en “venlig beamtid” på to dage på det nye EIGER instrument, som vil være virkelig cool at arbejde med.

Denne tur markerede også slutningen af neutronkurset, selv om jeg stadig er nødt til at rette et par rapporter og hjælpe et par flere af de studerende med deres endelige projekt. Men alt i alt har det været sjovt undervisning i kurset, selv om det har været temmelig hårdt en gang imellem!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, Undervisning, 0 comments
Total scattering workshop i Santa Fe

Total scattering workshop i Santa Fe

Fra den 14. til den 23. oktober var jeg i USA for den første gang. Jeg var i Santa Fe (New Mexico) for at deltage i en workshop/konference om total scattering, kaldt Advanced Simulation Techniques for Total Scattering Data konference, arrangeret af folk fra Los Alamos National Laboratory og Oak Ridge National Laboratory.

Den egentlig konference var kun fra den 16. til den 19., så jeg havde et par dage på hver side til at gå rundt i byen og lege turist. Jeg tog mit kamera med, og fik en masse virkelig gode billeder (selv om jeg dog stadig skal have fundet mig noget tid til at kigge dem alle sammen igennem og sortere og redigere i dem).

Mit fly dertil gik igennem Heathrow og Dallas Fort Worth, og det endte med at blive et værre rod – begge dele af turen endda. På vejen derover var der en voldsomt tyk tåge over Heathrow, og vi var nødt til at flyve i cirkler – og til sidst omdirigere landingen til Stanstead for at genoptanke, før vi endelig kunne lande – mere end en time forsinkede – i Heathrow. Selvfølgelig missede jeg mit fly til over Atlanten, men heldigvis fik de mig på det næste fly, og jeg nåede stadig mit efterfølgende fly i Dallas. Min baggage var desværre ikke helt så heldig.. Folkene i Dallas var virkelig dårlige til at håndtere situationen, og det var først da jeg landede i Santa Fe at der var nogen der kunne hjælpe mig videre med mit baggageproblem (og på det tidspunkt var det selvfølgelig blevet for sent til at sende min baggage fra Heathrow, så jeg var nødt til at vente til aftenen efter). På vejen hjem blev vores landing i Heathrow forsinket fordi antallet af ventende fly var for stort, og jeg missede næsten mit forbindelsesfly til København. Folkene i Heathrow var smarte nok til at uddele specielle orange billetter til folk der skulle skifte fly som skulle af sted med kort ventetid, men de havde ikke lige overvejet at navnet ‘Jensen’ er ret normalt i Danmark, og havde på dummeste vis kun lavet en enkelt ‘Jensen’ billet, og givet denne til en anden ‘Jensen’ dansker som skulle på samme fly som mig. Så jeg var nødsaget til at skulle gå igennem alle de normale langsomme procedurer igennem lufthavnen, og fangede kun lige flyet i tide. Selvfølgelig nåede min baggage ikke med, igen. I det mindste kom jeg da hjem.

Konference selv var rigtig god – både de praktiske arrangementer, den lille PDFgui tutorial, forelæsningerne, og turen til Los Alamos, var virkelig godt planlagt og gennemført. Jeg lærte en masse ny information om total scattering og hvad det kan bruges til, og mødte en masse nye seje mennesker. Jeg var rigtig glad for at tale med et par folk fra ORNL, for at høre om hvordan ting fungerer derovre, når jeg nu måske snart skal derover i et halvt års tid..

Min turist-del af turen gik også godt – jeg havde nogle sjove dage hvor jeg vandrede rundt i byen og kiggede på gamle bygninger, og generelt fik lidt en følelse af hvordan Santa Fe er. Jeg tog til et lokalt supermarked bare for at se hvordan det var også (jeg havde forventet at der ville være folk der pakkede mine indkøb i poser for mig, men det var stadig lidt grænseoverskridende!), og jeg tog forbi mange små restauranter for at prøve noget ordentlig New Mexican mad (jeg var glædeligt overrasket over det), specielt deres chile. Jeg gik endda hele vejen ud i den anden ende af byen for at se deres farmers market, og det jeg er rigtig glad for: jeg fik lov til at se hvordan de griller deres chillier til at lave deres chile – det var sjovt.

Alt i alt var det en virkelig god tur, og jeg glæder mig til at skulle til USA igen.

Der blev senere udgivet et lille møde-referat for workshoppen i Neutron News, hvilket kan ses her. Billedet i toppen af dette blogindlæg kommer fra denne artikel.

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Workshops, skoler og kurser, 0 comments

Responsible Conduct of Research kursus

Disse sidste to dage har jeg brugt mine morgener på det gamle Fakultet for Biovidenskab, efter den nye obligatoriske Ph.D.-kursus Responsible Conduct of Research. Kurset blev startet på grund af problemerne med Neuro-Science (eller hvad var det?) forsker Milena Penkowa, der lavede en masse dumme ting (læs; videnskab uredelighed). Jeg ved ikke præcis hvad logikken var, men jeg tror at folk på toppen af universitetet troede at det ville få dem til at se godt ud, hvis de krævede at alle Ph.D.-studerende skulle følge et kursus om uredelighed og politik.

For det første var jeg forfærdet alene af vægten af de papirer de ville have os til at læse: Ikke kun papirklip fra nyheder og guider, men store stykker af lovtekster. Jeg har ikke haft så meget besvær med at komme igennem en læseplan siden kurset i videnskab etik og historie/teori (også obligatorisk, men på bacheloruddannelsen i fysik). Men jeg lærte vel også lidt – jeg ved nu hvad de forskellige udvalg kaldes og hvad de gør, og jeg lærte om et par tilfælde hvor folk har gjort noget forkert. Men alt i alt var det mest af hvad de fik mig til at læse basal logik, og jeg følte mig en smule dum for faktisk at følge deres krav om at læse det hele – jeg kunne lige så godt have tænkt det op selv.

Forelæsningerne i løbet af de to morgener var alligevel fine, men måske (okay – ikke bare måske – mere helt sikkert) ret kedelige. I det mindste fik vi gratis kaffe…

For at bestå kurset skal man skrive et to-siders essay om en sag fra sit eget videnskabelige miljø eller arbejde, med referencer til stoffet fra læseplanen for kurset. Jeg har ikke skrevet et essay siden gymnasiet, og jeg har altid hadet det. Indtil videre har jeg ingen idé om hvad jeg vil skrive om, og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg vil være i stand til at skrive noget jeg kan være glad for at aflevere. Lad os se hvad jeg ender med…

Del dette:
Posted by PJR in Workshops, skoler og kurser, 0 comments

Endnu en workshop på listen – denne gang om DISCUS

I løbet af hele sidste uge var jeg i Erlangen (i Tyskland, tæt på Nürnberg), for at deltage i en workshop om simulationsprogrammet DISCUS, der simulerer diffus spredning.

Det var rigtig sjovt, men jeg havde lidt håbet på noget andet end hvad det endte med at blive. Mange af de første dage (og følgende dage) blev brugt på hvordan man bruger Linux og kommandolinien (og råbe op om hvor dårligt Windows det – det vil sige ved hjælp af dårlige og forkerte argumenter for det…), i stedet for at introducere det egentlig program på en ordentlig måde. Vi gik igennem en masse forskellige tutorials, men en masse af det var meget forhastet, og ikke særlig dybdegående. Jeg fik i det mindste mange værktøjer med mig hjem, så hvis jeg virkelig får brug for at bruge programmet (det ved jeg ikke helt om jeg skal endnu), har jeg da et eller andet som jeg kan læse igennem og gå i gang med.

Jeg købte deres DISCUS cookbook på forhånd, og læste lidt i den i forvejen (dog ikke super meget, da jeg har haft meget travlt). Jeg synes at det var en rigtig dyr bog, delvist fordi man kun kan få den i hardcover, men den er godt skrevet – og jeg tror jeg har lært langt mere fra den korte periode jeg brugte på at læse i den, end hvad jeg gjorde fra selve workshoppen.

Når det er sagt, ville jeg nok anbefale folk at gå på workshoppen hvis de rent faktisk har til hensigt at bruge programmet selv. Det er virkelig svært at finde ud af alle de små logiske ting i programmet hvis man sidder med det alene – f.eks. det faktum at pakken faktisk indeholder tre forskellige uafhængige programmer.

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Workshops, skoler og kurser, 0 comments

Begyndte undervisningen i neutronspredningskurset

Denne uge var den første uge i blok 1, og dermed den første uge af neutronspredningskurset på Niels Bohr Institutet. Jeg hjalp lidt med undervisningen sidste år, eftersom jeg var ansat til at udvikle nogle forskellige e-læringsværktøjer til kurset, men i år er jeg en egentlig studenter-instruktør på kurset.

Vi startede mandag eftermiddag med nogle små introduktioner og et par øvelser, og det lille hold (i år tror jeg kun at der er ca. 12 studerende i kurset …) er hyggeligt. Onsdag var den første lange dag, og siden Kim tog til Schweiz, var Linda og jeg (og Peter Willendrup, som havde lovet at hjælpe med at give en introduktion til McStas og de virtuelle maskiner som vi ville at installere på de studerendes laptops) håndterede dagen. Linda tog sig af et foredrag om instrumentering, mens jeg lavede en lille MATLAB introduktion og en lille visning af vores lokale neutronkilde og He-3 neutrondetektor. De fleste af eleverne virkede til at få tingene til at køre, og jeg tror, ​de er klar til at starte de rigtige simuleringsprojekter i næste uge.

Del dette:
Posted by PJR in Undervisning, 0 comments

Undervisning på et neutron- og røngtenspredningssommerkursus

Disse sidste par dage (dvs. mandag til onsdag), har jeg været en af underviserne på kurset Applications of X-ray and Neutron Scattering in Biology, Chemistry and Physics, som blev afholdt som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Lunds Universitet, Roskilde Universitet og DTU. Det er et tre-ugers kursus, og det er første gang at det er blevet afholdt.

Ideen var at undervise forholdsvis unge universitetsstuderende det grundlæggende i både neutron- og røngtenspredning, med henblik på at de skal være forberedt på de store nye faciliteter ESS og MaxLab IV der er ved at blive bygget på den anden side af Øresund.

De første tre dage – hvor jeg stod for noget af undervisningen – bestod primært af introduktioner, og mandag og tirsdag underviste jeg i split-sessions. Disse sessioner var en opdeling af de studerende i biologer og fysikere (eller i praksis, folk som ikke normalt bruger en masse matematik, og folk som er bedre til matematik). Fysikerne blev undervist i noget om proteiner, mens Kim Lefmann og jeg var underviste de andre i noget grundlæggende matematik, og i at forstå ting som komplekse tal, Fourier transformationer, bølger og simpel spredning. Alt i alt tror jeg at det gik okay. Jeg ville dog gerne have været bedre forberedt (jeg fandt først ud af at jeg skulle undervise søndag aften…).

Om onsdagen hjalp jeg tre af lektorerne med deres øvelser. De sidste to uger har jeg arbejdet på en simulering af et simpelt neutronreflektometer-instrument, der skulle anvendes denne dag. Jeg fik aldrig multilag til at fungere fejlfrit, men jeg fik resten til at virke okay, og tilbød at hjælpe de tre andre med at klare den faktiske undervisning, ved hjælp af live-simuleringsværktøjer som vi også brugte i løbet af de tutorials jeg underviste med i Italien i juli. Undervisningen endte med at være en værre rod, men forhåbentlig endte de studerende med at lære lidt alligevel…

Del dette:
Posted by PJR in Undervisning, 0 comments
OrientExpress beamtid overstået

OrientExpress beamtid overstået

Jeg er  lige kommet hjem fra Institute Laue-Langevin (ILL) i Grenoble, Frankrig, hvor jeg har været på en super kort beamtid ved neutron Laue instrument OrientExpress. Dette var min første gang på ILL, og jeg rejste derned alene. Det var en forvirrende tur! Lufthavnen i Lyon har virkelig dårlig skiltning, men jeg fandt da frem på et tidspunkt (efter en del tid hvor jeg vandrede rundt uden at forstå noget, må jeg lige tilføje..).

Jeg målte på to nye LSCO krystaller, for at se hvor mange enkeltkrystaller der var inden i dem. Begge prøver kom faktisk fra en enkelt groet krystal, men den gik i stykker i løbet af oxygenerings-processen. Det lader til at de begge nok er enkeltkrystaller, et godt resultat, men de har muligvis en opsplitning i længeaksen (de er cylindriske) – hvilket lidt er noget rod hvis jeg skal skære dem op senere. Jeg må vel bare lave lidt røntgen Laue billeder senere for at se om det er tilfældet.

Den ekstremt smukke togstation ved Lyon-Saint Exupéry lufthavnen

På vej hjem tog jeg til lufthavnen i Lyon lidt tidligt, for at have tid til at gå lidt ud for at udforske togstationen forbundet til lufthavnen. Jeg har aldrig set en mere alien-lignende bygning – den er helt fantastisk!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Tilbage efter at have undervist i Italien

Tilbage efter at have undervist i Italien

Den sidste uge (fra den 15. til i dag, den 22.) har jeg været med på International Neutron Scattering Instrumentation School (INSIS) skolen, delvist som en underviser, og delvist som en normal studerende. Dette foregik alt sammen i den lille by Frascati, på et bjerg tæt på Rom, Italien.

Jeg underviste de studerende i McStas igennem to eftermiddages tutorial sessions, hvor Linda Udby, Peter Willendrup og jeg gik rundt og hjalp dem med at komme igennem et sæt af øvelser som vi havde lavet til dem. Under den resterende tid af skolen fulgte jeg forelæsningerne – hvor jeg lærte en masse nye ord fra neutronsprednings-verdenen (selv om nogle af forelæsningerne godt nok var gentagelser af hvad jeg allerede ved), og jeg fik lov til at møde en masse nye seje mennesker. Vi havde en masse sjov i løbet af aftenerne, hvor der var godt tid til at networke lidt med folk der arbejder med neutronspredning.

Vi fik også en rundvisning ved partikelacceleratoren ved Laboratori Nazionali di Frascati, hvilket var vildt fedt!

En lille tur til Rom

Jeg tog fri en enkelt dag, for at tage en formiddag nede i Rom og lege lidt turist. Jeg tog af sted forfærdeligt tidligt om morgenen, for at have tid til at se ting og gå rundt uden at være ved at dø af varmen. Jeg var en af de første der blev lukket ind i Colloseum – det var virkelig fedt. Jeg tog også forbi Cestius’ pyramide, Trevi fontænen og Forum.

Alt i alt havde jeg en virkelig god tur – men jeg vil nok anbefale folk, der ikke er gode til at klare høje temperaturer, at lade være med at tage derned midt om sommeren!

Der blev senere udgivet et lille møde-referat for skolen i Neutron News, hvilket kan ses her.

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Undervisning, 0 comments
Endnu en workshop

Endnu en workshop

Hele denne uge har jeg deltaget i Second Annual Niels Bohr International Academy Workshop on ESS Science skolen (ja, det er et langt navn…), der blev afholdt her på Niels Bohr Institutet.

Vi blev undervist i nuværende neutroninstrumenter og den al den software der kan bruges til at analysere data. Jeg deltog også i en tutorial session i anvendelsen af programmet RMCProfile, og det var virkelig fedt at få lov til at bruge det specifikke program. Der er en vis chance for at jeg kan bruge det i løbet af min Ph.D., hvis jeg ellers får tid til det (og beamtid!).

Del dette:
Posted by PJR in Workshops, skoler og kurser, 0 comments

Eksperimentel Fysik eksaminer endelig overståede!

I dag og i går havde vi de endelige eksaminer for Eksperimentel Fysik kurset. De studerende har brugt de sidste par uger på at køre eksperimenter rundt omkring i forskningsgrupperne på Niels Bohr Institutet. Deres eksperimenter endte ud i små 4-siders artikler (PRL style), og deres endelige eksamen var så individuelle mundtlige præsentationer af deres projekter, ved brug af slides. Idéen var at den mundtlige eksamen skulle foregå som en form for lille konference, og de studerende blev delt op i forskellige hold, hvor de præsenterede for hinanden (og underviserne, som var der og fungerede som chairmen og eksaminatorer på samme tid).

Det gik rigtig godt for de fleste af de studerende, og det ser ud til at de har lært rigtig meget i løbet af kurset. Jeg føler virkelig at kurset har været en success igen i år – selv om jeg ikke har set de studerendes kursusevalueringer endnu..

Del dette:
Posted by PJR in Undervisning, 0 comments