PDFgui

ADD2013 workshop på ILL

ADD2013 workshop på ILL

I løbet af den sidste uge har jeg været i Frankrig for at deltage i ADD workshoppen på ILL i Grenoble. Det har været en uge med tutorials og foredrag om forskellige programmer og metoder der bruges til Real-Space analyse af diffraktionsdata. Jeg fik lov til at afprøve PDFgui programmet, hvilket var interessant – da jeg havde hørt om det på workshoppen i Santa Fe sidste oktober.

Jeg fik også lov til at præsentere en poster, men brugte bare den samme som den jeg præsenterede på Flipper workshoppen tilbage i januar. Jeg fik stadig ikke mange reaktion i form af ideer til hvordan jeg kan raffinere mine superstrukturer, men fik da masser af venlig – men meget lidt optimistisk – opmuntring til at fortsætte mit arbejde. Suk.

Jeg fik også lidt tid om aftenen til at udforske Grenoble, og jeg fandt mig selv på svævebanen til Bastillen på toppen af en af bjergene omkring byen. Udsigten deroppefra var spektakulær!

Da jeg var færdig med at udforske og vandre rundt, tog jeg svævebanen ned – og fik hele vognen til mig selv. Det fik mig til at optage nedkørslen, med udsigten over byen i den tidlige solnedgang – så hvis du er interesseret, tag et kig på videoen nedenfor!

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Workshops, skoler og kurser, 0 comments