LSCO

Min allerførste førsteforfatter-artikel, udgivet i Physical Review B!

Øverste del af artiklen

Øverste del af den udgivne artikel

Den er virkelig ude! Jeg har arbejdet på denne artikel lige siden jeg færdiggjorde mit kandidatspeciale, og den er endelig blevet udgivet som en publikation i Physical Review B. Den endte ud med at være rigtig god – og jeg er så glad for det her! Min allerførste førsteforfatter-artikel i et videnskabeligt tidsskrift!

Dette er basalt set vores rapportering af de røntgen-målinger som jeg fik til at lave mit kandidatproket over – af staging observeret i flere forskellige prøver af enkelt-krystal LSCO+O. Målingerne blev udført ved en række forskellige temperaturer mellem 5-10 K og stuetemperatur, hvilket gav os mulighed for at se hvordan stagingen dukker op ved forskellige temperaturer afhængigt af doping i prøverne. Vi rapporterede også om den observerede køle-rate afhængighed, som blev fundet til at afhænge af mængden af Sr doping i prøverne.

Du kan se den fulde artikel via DOI linket: https://link.aps.org/doi/10.1103/PhysRevB.96.174106

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Studier, Udgivelser, 0 comments
DanScatt 2017 møde i Odense

DanScatt 2017 møde i Odense

I går og i dag har jeg været i Odense for at deltage i det årlige møde for DanScatt,  organisationen for danske brugere af synkrotron-og neutron-kilder og fri-elektron røntgen lasere. Denne gang blev det holdt på SDU (Syddansk Universitet), ligesom første gang jeg deltog i mødet tilbage i 2012.

Der var masser af gode talks og en poster session om spredning – jeg fik lov til at præsentere nogle af mine LSCO superstrukturer med en poster. Jeg kørte en lidt sjov test af en ny idé jeg fik til den poster jeg vil præsentere senere denne sommer i Sydkorea på ICNS konferencen, hvor jeg vil sætte min telefon eller tablet fast på posteren (i hvert fald under selve poster sessionen). Jeg brugte min telefon denne gang, med animationer af nogle af mine reciprokke rum data. Det fungerede rigtig godt, og fungerede som et godt blikfang for posteren.

Del dette:
Posted by PJR in Konferencer, Rejser, 0 comments
Tilbage fra ECM-30 mødet i Basel

Tilbage fra ECM-30 mødet i Basel

I løbet af denne uge har jeg været i Basel for at deltage i det 30. møde for European Crystallographic Association (ECM) – den første gang for mig som deltager i denne konference. Der var langt flere deltagere end jeg havde forventet – jeg hørte 920 deltagere nævnt på et tidspunkt – og hele mødet var super inspirerende.

Jeg forsøgte faktisk at få en talk om mit næsten-klar-til-publikation arbejde om staging i LSCO, men jeg fik desværre kun lov til at præsentere en poster. Jeg fik dog også mulighed for at mødes med et par gamle bekendte, samt nogle af de folk jeg havde mødt på Aperiodic Crystals skolen for et par uger siden i Antwerpen.

Mandag aften var der en Young Crystallographers Mixer i Bar Rouge i den anden-højeste bygning i Basel. Udsigten var fantastisk, deres drinks var gode og musikken var enormt høj. En underholdende oplevelse, selv om jeg ikke rigtig kan se hvor godt det fungerede som networking…

Tirsdag aften fik jeg mulighed for at se det nye Dectris hovedkvarter Baden-Daettwil, med en virkelig interessant tur, samt en virkelig gennemført grillbuffet til at toppe os op før vi tog tilbage til Basel. Det var rigtig cool at se hvor de laver Pilatus detektorerne som jeg har set så mange gange, og at få lov til at høre om deres nye produkter som de udvikler – og lidt om firmaets historie.

Selve konference-stedet var virkelig godt, og der var et professionelt team af konferencearrangører der sørgede for alt det praktiske – alt fungerede bare som smurt! Vi havde også nogle dejligt lange frokostpauser, så der var god mulighed for både at networke og til at gå lidt rundt i Basel og se byen. Jeg tror måske at jeg vil tage til Basel igen på en ferie en dag, det var en virkelig dejlig by – og den offentlige transport var virkelig effektiv.

Konferencemiddagen blev afholdt onsdag aften i Basel Zoo, i en af de store restauranter derinde. Før den egentlige middag (der for resten var helt vidunderlig) blev vi delt op i grupper og sendt rundt på små rundvisninger i haven. Jeg kom med på turen til deres lille akvarium, hvor en af deres biologer viste os omkring i baglokalerne, hvor de avler koraller, søheste og gopler. Det var virkelig interessant, og alt for kort – jeg kunne være blevet derinde i timevis.

Del dette:
Posted by PJR in Konferencer, Rejser, 0 comments
DanScatt 2016 møde tæt på

DanScatt 2016 møde tæt på

I år blev DanScatt (organisationen for danske brugere af synkrotron-og neutron-kilder og fri-elektron røntgen lasere) mødet afholdt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lige midt i mit normale campus, fra dne 26. til 27. maj.

Næsten alle foredragene koncentrerede sig om biologi i år, og jeg lærte en masse nye ting – selv om jeg nok havde foretrukket et par flere foredrag med materiale mere relevant til hvad jeg selv laver. Forhåbentlig bliver det lidt mere balanceret næste år.

Jeg fik mulighed for at præsentere en poster om eftermiddagen på den anden dag, men lokalet var så proppet at jeg ikke rigtig tror nogen faktisk så den – der var så mange mennesker i det lille-bitte rum. I det mindste var der øl og gode mennesker til stede!

Del dette:
Posted by PJR in Konferencer, 0 comments

Artikel i Physical Review B!

Øverste del af artiklen

Øverste del af den udgivne artikel

Astrid skrev denne fede artikel om arbejdet hun har lavet i løbet af de sidste år. Jeg hjalp med en del eksperimenterne, da jeg lige var gået i gang med min PhD, så det er fedt også at få det udgivet!

Som en kort beskrivelse, er artiklen en rapportering af den observerede felt-afhængighed af interplanare magnetiske korrelationer i vores specifikke prøve. Vi fandt at det anvendte magnetfelt forbedrede det magnetiske moment, samt øgede de interplanare korrelationer – dog kun mellem nabo-planer. Det viste sig at disse interplanare korrelationer også kunne tvinges frem gennem en hurtig afkøling i stedet for et anvendt felt.

Den fulde artikel kan ses ved at følge DOI nummeret: http://journals.aps.org/prb/abstract/10.1103/PhysRevB.91.174507

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Studier, Udgivelser, 0 comments
Min første beamtid på ESRF

Min første beamtid på ESRF

Vi var heldige at få et par dages beamtid på hård-røntgen instrumentet ID11 på ESRF i Grenoble, Frankrig: fra 1. til 3. december. Vi målte refleksioner for flere af vores LSCO krystaller ved forskellige temperaturer, for at få nogle af vores smukke superstrukturer i endnu bedre opløsning end tidligere.

Du kan få en lille smagsprøve på hvordan datatagningen så ud nedenfor:

Jeg fik også mulighed for at se bjergene omkring Grenoble fra en ny retning – jeg havde været aldrig hele vejen nede i sydenden ved synkrotronen på campus, og havde ingen anelse om at der var en lille rundkørsel dernede. Uanset hvad, så var udsigten helt vidunder på de dage hvor vi havde solskin!

Et lille panorama fra ESRF

Et lille panorama fra ESRF

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
En anden DMC Beam tid på LSCO+O, og lidt PCMO

En anden DMC Beam tid på LSCO+O, og lidt PCMO

Fra 21. til 28. november havde vi endnu en beamtid på DMC instrumentet på SINQ, hvor vi målte reciprokt-rum maps for to af vores LSCO+O krystaller.

Jeg ankom et par dage tidligere for at aligne prøverne, og havde nogle meget sene nætter fordi tingene ikke ville at fungere – som det tilsyneladende bar er sådan det skal være når krystaller skal alignes… Om ikke andet kunne jeg underholde mig selv med hvor meget prøveholderne lignede små robotter.

Selve målingerne gik helt perfekt, og vi havde lidt ekstra tid til at sætte en pulverprøve af PCMO på instrumentet til sidst også. Hurra for smukke data til at tage med hjem!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Lidt ekstra tid på IN12

Lidt ekstra tid på IN12

Eftersom noget af vores sidste beamtid på det inelastiske neutroninstrument IN12 blev spildt pga. instrumentkomponenter der manglede eller ikke var klargjort, fik vi noget ekstra beamtid til at fortsætte vores målinger fra maj. Vi havde fra 30. juni til 3. juli, selv om den første dag dog bare var til at tjekke alignment – mens den sidste dag kun var indtil tidligt om morgenen.

Endnu en fed lufthavn!

På vejen tilbage skulle jeg skifte fly i Charles de Gaulle lufthavnen, hvilket jeg ikke har gjort før. Sikke en interessant arkitektur de har! Og der var sikkerhedsvagter og politi på segways, det har jeg heller ikke set før…

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Nordic Physics Days i Lund, Sverige

Nordic Physics Days i Lund, Sverige

Mellem onsdag og fredag ​​i denne uge har en flok af os fra gruppen været i Lund for at deltage i Nordic Physics Days på universitetet i byen.

Jeg fik lov til at præsentere en poster med nogle statusopdateringer på mit LSCO+O-superstrukturprojekt, og jeg forsøgte at gøre det lidt mere letforståeligt – for en generel fysiker i stedet for et publikum af specialiserede krystallografer. Et af skridtene til at gøre det var at gøre titlen mere sjov – så jeg navngav den “Superstructures in a superoxygenated superconductor”, som jeg følte muligvis var nok “super”. Jeg gav den også underteksten “An ongoing study of the high-temperature superconductor La\(_2\)CuO\(_{4+y}\)”, bare hvis nogen ønskede at vide hvad der faktisk foregik…

Om torsdagen fik vi også en lille tur ud for at besøge Max IV byggepladsen. Det var vildt sejt at se hvordan de er begyndt at lave ting på stedet – selvom de endnu ikke er nået så langt endnu. Om ikke andet kan man faktisk se at ringen er ved at tage form!

Del dette:
Posted by PJR in Konferencer, Rejser, 0 comments
Beamtid på IN12

Beamtid på IN12

Fra den 11. til 17. maj har jeg været på ILL i Grenoble, Frankrig, for at lave et forsøg på tripleakse-neutroninstrumentet IN12, hvor vi tog uelastiske målinger på en af vores LCO+O krystaller.

Vi var nødt til at bruge en hel dag på OrientExpress instrumentet for at aligne vores prøver, da der var fire af dem der skulle bruges på samme tid… Det var et frygteligt puslespil at få dem til at passe sammen, men vi fik det gjort!

De egentlige målinger på IN12 blev udført mellem den 14. og 17. maj, og på trods af mange problemer med nogle af instrumentkomponenterne der ikke blev leveret til tiden (hvilket spildte rigtig meget af vores tid i sidste ende), fik vi nogle gode målinger.

En helt fantastisk del af denne rejse var at en af vores lokale kontakter på ILL formåede at give os en lille rundtur i reaktorhalen. Vi fik set på alle neutroninstrumenterne inde i den indre instrumenthal, og vi fik lov til at stå over reaktoren og se Cherenkov-strålingen. Det var smukt. Jeg er ked af ikke at have nogen billeder her, men deres regler er ret strenge om at tage billeder…

Lidt ekstra foto-tid i Frankfurt

På vejen til Frankrig havde jeg en 4 timers pause imellem mine fly i Frankfurt lufthavn, og jeg brugte tiden på at rende rundt og tage billeder i de mange enorme terminalsbygninger, af både fly og sjov arkitektur og dekorationer.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Arbejde i et par uger ved Rutherford Appleton Laboratory

Arbejde i et par uger ved Rutherford Appleton Laboratory

Fra den 1. til den 13. april har jeg været ved Rutherford Appleton Laboratory (RAL) i Oxfordshire, England, for at arbejde sammen med den instrumentansvarlige på SXD-instrumentet. Vi har arbejdet med min dataanalyse, men det vigtigste vi gjorde, var at tage ekstra målinger på to forskellige laboratorierøntgendiffraktometre på små stykker af samme LSCO+O-krystal som vi havde på SXD. Disse data vil hjælpe mig med at få et endnu bedre overblik over mine superstrukturer, da røntgeninstrumenterne kan måle op til højere \(q\) end det vi tidligere har kunnet se.

De to diffraktometre var på ISIS (et Oxford Instruments Gemini diffraktometer) og Harwell Research Complex (et Oxford Instruments SuperNova diffraktometer), lige på RAL campus – så det var super nemt at komme rundt. Vi har så mange nye data – på flere forskellige små stykker af krystal – og i det mindste nogle af dem har rigtig god opløsning. Jeg kan helt sikkert bruge dette videre!

Gemini instrumentet

Gemini instrumentet

Jeg overnattede hos en lille Bed & Breakfast i East Hendred, en kort ti-minutters bustur fra campus. De to hyggelige pubber havde fantastiske måltider til aftensmaden, og jeg følte mig rigtig velkommen – jeg tror at jeg vil overnatte der hver gang jeg tager til ISIS fra nu af. Gæstehuset på campus er virkelig, virkelig ikke det værd i forhold til dette sted (det var dybest set den samme pris, for meget mere plads og langt bedre muligheder for aftensmad)!

Smukke London

På den første dag, på vej til Oxfordshire, tog jeg en lille omvej og brugte et par timer i London. Det er første gang jeg har været i byen, og jeg brugte min tid på at gå rundt, hovedsagelig langs Themsen – for at se de typiske turiststeder som Elizabeth Tower, Trafalgar Square, Tower Bridge, The Gherkin og Millenium Bridge ved St . Paul’s katedralen. Det var en vildt god oplevelse, og jeg vil helt sikkert vende tilbage en dag for at kigge på nogle af de mindre besøgte steder!

En lille smuttur til Oxford

Jeg tilbragte en af mine dage med at arbejde på Bed & Breakfast’en om morgenen og tog derefter en kort tur til Oxford om eftermiddagen. Jeg besøgte nogle af de gamle colleges, og fik kaffe og pekantærte ved en af de (hvis ikke dén) ældste kaffebarer i Europa – Queen’s Lane Coffee House. Jeg brugte en af de typiske hop-on-hop-off turistbusser, og de kørte os rundt og forklarede hvordan tingene plejede at fungere i byens gamle dage. Det var virkelig interessant!

Jeg stoppede ved den botanisk have og fik en is mens jeg nød de smukke forårsblomster. Jeg tog også hen for at se den smukke gamle renæssance-spisesal på Christ Church College, hvor de filmede Harry Potter Hogwarts spisestue-scenerne: på trods af den lange kø og alt for mange mennesker, var det sjovt at se.

Weekend tur til rovfuglepark og Stonehenge

Søndag den 7. april tog den min lokale kontakt mig på en køretur til en rovfuglepark, og bagefter til Stonehenge, bare for at komme ud og lave noget i stedet for at sidde på Bed & Breakfast’en hele weekenden. Det var super cool – og jeg er virkelig glad for at han foreslog det!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments

Min første beamtid på ISIS

I løbet af de sidste seks dage har jeg været i England, mere specifikt Rutherford Appleton Laboratory i Oxfordshire, for at måle på en af vores LCO+O krystaller (faktisk den samme krystal som vi målte på på DMC i Schweiz i sidste måned). Jeg var på SXD instrument, et Time-of-Flight neutron Laue diffraktometer, hvor vi målte på fem forskellige rotationer af krystallen, hver for både lav temperatur og stuetemperatur.

Vi fik en enorm mængde data, og kortlagde en stor mængde i reciprokt rum. Antallet af superstrukturer vi så var enormt stort, og indtil videre har vi ikke været i stand til at få en fuldstændig videre bearbejdning af data. On-site peak integration software var dog virkelig cool, og så ud til at at gøre arbejdet godt – og vores instrumentansvarlige var yderst hjælpsom.

Alt i alt en fornøjelig oplevelse, og jeg håber at jeg (sandsynligvis med hjælp fra den instrumentansvarlige) vil være i stand til at få superstrukturerne løst.

Selvfølgelig havde jeg også et par minutter her og der til at gå rundt og tage lidt billeder:

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments
Endnu en beamtid, nu med studerende!

Endnu en beamtid, nu med studerende!

Jeg er lige kommet hjem fra Schweiz, endnu en gang, denne gang fra en beamtid på DMC pulverdiffractometeret, hvor jeg lavede målinger på en af vores LCO+O enkeltkrystaller, for at mappe en del af det reciprokke rum (både for krystallen alignet i cb– og ab-planet). Det var nogle virkelig seje målinger, og jeg tror måske at jeg allerede har fundet forsidebilledet til min afhandling!

Jeg startede faktisk turen med at starte en beamtid på RITA-II instrumentet, hvor vi skulle undersøge en YMnO3 prøve. Det var også virkelig spændende – og dette eksperiment fortsatte også i løbet af min egen DMC beamtid (desværre havde jeg ikke tid til at følge det hele vejen selv, men deres resultater så virkelig fede ud!).

Nogle af de studerende fra neutronspredningskurset var dernede med os, til at følge de to eksperimenter. Det var virkelig sjovt, men jeg havde ikke regnet med hvor svært det var at hjælpe dem med at forstå alt, når jeg ikke engang forstår halvdelen af det selv! Normale beamtider er virkelig trættende, men det her tog virkelig prisen!

Vores DMC data var ikke rigtig de mest perfekte data til at udføre struktur refinement ud fra (i cb-planet fik vi kun 12 strukturelle toppe, og nogle af dem var virkelig dårligt opløst), men vi så nogle interessante temperaturafhængigheder, og har allerede sendt nogle nye proposals ud til TriCS og andre instrumenter for at udforske disse ting videre. Vi fik også en “venlig beamtid” på to dage på det nye EIGER instrument, som vil være virkelig cool at arbejde med.

Denne tur markerede også slutningen af neutronkurset, selv om jeg stadig er nødt til at rette et par rapporter og hjælpe et par flere af de studerende med deres endelige projekt. Men alt i alt har det været sjovt undervisning i kurset, selv om det har været temmelig hårdt en gang imellem!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, Undervisning, 0 comments
OrientExpress beamtid overstået

OrientExpress beamtid overstået

Jeg er  lige kommet hjem fra Institute Laue-Langevin (ILL) i Grenoble, Frankrig, hvor jeg har været på en super kort beamtid ved neutron Laue instrument OrientExpress. Dette var min første gang på ILL, og jeg rejste derned alene. Det var en forvirrende tur! Lufthavnen i Lyon har virkelig dårlig skiltning, men jeg fandt da frem på et tidspunkt (efter en del tid hvor jeg vandrede rundt uden at forstå noget, må jeg lige tilføje..).

Jeg målte på to nye LSCO krystaller, for at se hvor mange enkeltkrystaller der var inden i dem. Begge prøver kom faktisk fra en enkelt groet krystal, men den gik i stykker i løbet af oxygenerings-processen. Det lader til at de begge nok er enkeltkrystaller, et godt resultat, men de har muligvis en opsplitning i længeaksen (de er cylindriske) – hvilket lidt er noget rod hvis jeg skal skære dem op senere. Jeg må vel bare lave lidt røntgen Laue billeder senere for at se om det er tilfældet.

Den ekstremt smukke togstation ved Lyon-Saint Exupéry lufthavnen

På vej hjem tog jeg til lufthavnen i Lyon lidt tidligt, for at have tid til at gå lidt ud for at udforske togstationen forbundet til lufthavnen. Jeg har aldrig set en mere alien-lignende bygning – den er helt fantastisk!

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments

Endnu en RITA-II beamtid

Dette var et par hårde uger! Kun en dag efter jeg kom hjem fra DanScatt årsmødet i Odense, tog jeg et fly til Schweiz supertidligt om morgenen, til en ny omgang beamtid på RITA-II instrumentet ved PSI.

Helium og nitrogen genopfyldning

Helium og nitrogen genopfyldning giver en masse røg

Med en smule hjælp fra Christof Niedermayer fik jeg brugt de første par dage på at få vores prøve alignet og få den på en ny holder (den var allerede alignet i ac-planet fra sidste beamtid, men vi havde brug for at den var alignet i ab-planet med et bestemt tilt ud af planet). Astrid dukkede op søndag for at hjælpe. Desværre havde vi, på et eller andet tidspunkt i forberedelsesfasen, fundet en forkert diameter på den magnet vi skulle bruge, og det viste sig at vi var nødt til at starte helt forfra med en meget mindre prøveholder! Det var et kæmpe skridt tilbage, og vi var nødt til at starte næsten forfra med vores alignment. Vi var ikke færdige da Linda dukkede op om mandagen.

Heldigvis fik vi det til at virke til sidst, og vi endte med en masse seje målinger på en inkommensurabel magnetisk peak, og så hvordan den ændrede sig med et pålagt magnetisk felt.

En lille weekend-tur til Basel

Astrid tog hjem efter den første uge, så Linda og jeg var tilbage til at færdiggøre eksperimentet (selv om eksperimentet egentlig mest var for hendes projekt). Heldigvis var det muligt at scripte en stor del af vores scans, og vi tog faktisk en hel dag fri for at tage til Basel lørdag den 9. juni. Det endte med at være en rigtig god lille tur, og vi så en masse interessante museer og arkitektur – specielt Tinguely muséet var interessant, med så mange tossede skulpturer!

En anden sjov ting der skete, var at jeg mødte Ivana (som jeg mødte på PSI sommerskolen i 2011) i instrumenthallen! Hun var på en beamtid ved SANS-I instrumentet, hvor hun var i gang med nogle målinger som jeg ikke rigtig forstod. Vi havde lidt tid til at få en kop kaffe og snakke om hvad vi hver især lavede nu – det var rigtig hyggeligt.

Del dette:
Posted by PJR in Eksperimenter, Rejser, 0 comments