Heathrow

Introduktion i Mantid og Python kursus

Introduktion i Mantid og Python kursus

Sent i går aftes landede jeg i et fly fra London efter en uge på Rutherford Appleton Laboratories (RAL) i Oxfordshire, England. Jeg har fulgt en uges kursus på instrumentstyrings- og dataanalyse-softwaren Mantid, med lidt korte introduktioner til Python. Meget af det var meget kort (hvilket jeg også tror var meningen), men i hvert fald har jeg nu en god følelse af hvordan softwaren kan bruges – både på et instrument og på min egen maskine til dataanalyse.

Det er en skam, at der ikke er nogen SXD-instrumentmodel i softwaren endnu, så jeg kunne arbejde på mine time-of-flight data, men i det mindste var de gutter der underviste os (de samme folk der lavede softwaren) meget ivrige efter at hjælpe folk med at sætte deres egne modeller op også. Så hvis jeg får tid ser det ud til at jeg har den mulighed.

Jeg boede på samme lille Bed & Breakfast i East Hendred som sidste gang jeg var på ISIS (som også er ved RAL), selv om de denne gang gav mig et værelse lidt uden for byen – så jeg måtte gå gennem deres lille have for at komme hen til busstoppestedet. Det gav våde sko fra morgenduggen, men også nogle rigtig smukke solopgange!

Den lille Bed & Breakfast have gav nogle vidunderlige morgen-gåture

En lille omvej til London på vejen hjem

Jeg tilbragte en lille del af fredagen i London, før jeg tog resten af vejen til Heathrow for at hoppe på mit fly hjem. Jeg gik ud til O2 Arena og derefter til Emirates Air Line. Jeg tog turen frem og tilbage over vandet – med en helt vildt smuk udsigt over byen! Jeg fandt også tid til at tage et smut forbi Greenwich Park, hvor GMT-linjen er placeret – og jeg tror også at det er et Unesco World Heritage-sted! Parken er enorm, men jeg formåede at gå op ad bakken til det kongelige observatorium for at nyde udsigten. Du kan stort set se hele London deroppefra (det kan du se på billedet øverst i dette indlæg)!

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Workshops, skoler og kurser, 0 comments
Total scattering workshop i Santa Fe

Total scattering workshop i Santa Fe

Fra den 14. til den 23. oktober var jeg i USA for den første gang. Jeg var i Santa Fe (New Mexico) for at deltage i en workshop/konference om total scattering, kaldt Advanced Simulation Techniques for Total Scattering Data konference, arrangeret af folk fra Los Alamos National Laboratory og Oak Ridge National Laboratory.

Den egentlig konference var kun fra den 16. til den 19., så jeg havde et par dage på hver side til at gå rundt i byen og lege turist. Jeg tog mit kamera med, og fik en masse virkelig gode billeder (selv om jeg dog stadig skal have fundet mig noget tid til at kigge dem alle sammen igennem og sortere og redigere i dem).

Mit fly dertil gik igennem Heathrow og Dallas Fort Worth, og det endte med at blive et værre rod – begge dele af turen endda. På vejen derover var der en voldsomt tyk tåge over Heathrow, og vi var nødt til at flyve i cirkler – og til sidst omdirigere landingen til Stanstead for at genoptanke, før vi endelig kunne lande – mere end en time forsinkede – i Heathrow. Selvfølgelig missede jeg mit fly til over Atlanten, men heldigvis fik de mig på det næste fly, og jeg nåede stadig mit efterfølgende fly i Dallas. Min baggage var desværre ikke helt så heldig.. Folkene i Dallas var virkelig dårlige til at håndtere situationen, og det var først da jeg landede i Santa Fe at der var nogen der kunne hjælpe mig videre med mit baggageproblem (og på det tidspunkt var det selvfølgelig blevet for sent til at sende min baggage fra Heathrow, så jeg var nødt til at vente til aftenen efter). På vejen hjem blev vores landing i Heathrow forsinket fordi antallet af ventende fly var for stort, og jeg missede næsten mit forbindelsesfly til København. Folkene i Heathrow var smarte nok til at uddele specielle orange billetter til folk der skulle skifte fly som skulle af sted med kort ventetid, men de havde ikke lige overvejet at navnet ‘Jensen’ er ret normalt i Danmark, og havde på dummeste vis kun lavet en enkelt ‘Jensen’ billet, og givet denne til en anden ‘Jensen’ dansker som skulle på samme fly som mig. Så jeg var nødsaget til at skulle gå igennem alle de normale langsomme procedurer igennem lufthavnen, og fangede kun lige flyet i tide. Selvfølgelig nåede min baggage ikke med, igen. I det mindste kom jeg da hjem.

Konference selv var rigtig god – både de praktiske arrangementer, den lille PDFgui tutorial, forelæsningerne, og turen til Los Alamos, var virkelig godt planlagt og gennemført. Jeg lærte en masse ny information om total scattering og hvad det kan bruges til, og mødte en masse nye seje mennesker. Jeg var rigtig glad for at tale med et par folk fra ORNL, for at høre om hvordan ting fungerer derovre, når jeg nu måske snart skal derover i et halvt års tid..

Min turist-del af turen gik også godt – jeg havde nogle sjove dage hvor jeg vandrede rundt i byen og kiggede på gamle bygninger, og generelt fik lidt en følelse af hvordan Santa Fe er. Jeg tog til et lokalt supermarked bare for at se hvordan det var også (jeg havde forventet at der ville være folk der pakkede mine indkøb i poser for mig, men det var stadig lidt grænseoverskridende!), og jeg tog forbi mange små restauranter for at prøve noget ordentlig New Mexican mad (jeg var glædeligt overrasket over det), specielt deres chile. Jeg gik endda hele vejen ud i den anden ende af byen for at se deres farmers market, og det jeg er rigtig glad for: jeg fik lov til at se hvordan de griller deres chillier til at lave deres chile – det var sjovt.

Alt i alt var det en virkelig god tur, og jeg glæder mig til at skulle til USA igen.

Der blev senere udgivet et lille møde-referat for workshoppen i Neutron News, hvilket kan ses her. Billedet i toppen af dette blogindlæg kommer fra denne artikel.

Del dette:
Posted by PJR in Rejser, Workshops, skoler og kurser, 0 comments