Jeg er lige kommet hjem fra Schweiz, endnu en gang, denne gang fra en beamtid på DMC pulverdiffractometeret, hvor jeg lavede målinger på en af vores LCO+O enkeltkrystaller, for at mappe en del af det reciprokke rum (både for krystallen alignet i cb– og ab-planet). Det var nogle virkelig seje målinger, og jeg tror måske at jeg allerede har fundet forsidebilledet til min afhandling!
Jeg startede faktisk turen med at starte en beamtid på RITA-II instrumentet, hvor vi skulle undersøge en YMnO3 prøve. Det var også virkelig spændende – og dette eksperiment fortsatte også i løbet af min egen DMC beamtid (desværre havde jeg ikke tid til at følge det hele vejen selv, men deres resultater så virkelig fede ud!).
Nogle af de studerende fra neutronspredningskurset var dernede med os, til at følge de to eksperimenter. Det var virkelig sjovt, men jeg havde ikke regnet med hvor svært det var at hjælpe dem med at forstå alt, når jeg ikke engang forstår halvdelen af det selv! Normale beamtider er virkelig trættende, men det her tog virkelig prisen!
Vores DMC data var ikke rigtig de mest perfekte data til at udføre struktur refinement ud fra (i cb-planet fik vi kun 12 strukturelle toppe, og nogle af dem var virkelig dårligt opløst), men vi så nogle interessante temperaturafhængigheder, og har allerede sendt nogle nye proposals ud til TriCS og andre instrumenter for at udforske disse ting videre. Vi fik også en “venlig beamtid” på to dage på det nye EIGER instrument, som vil være virkelig cool at arbejde med.
Denne tur markerede også slutningen af neutronkurset, selv om jeg stadig er nødt til at rette et par rapporter og hjælpe et par flere af de studerende med deres endelige projekt. Men alt i alt har det været sjovt undervisning i kurset, selv om det har været temmelig hårdt en gang imellem!
