Disse sidste to dage har jeg brugt mine morgener på det gamle Fakultet for Biovidenskab, efter den nye obligatoriske Ph.D.-kursus Responsible Conduct of Research. Kurset blev startet på grund af problemerne med Neuro-Science (eller hvad var det?) forsker Milena Penkowa, der lavede en masse dumme ting (læs; videnskab uredelighed). Jeg ved ikke præcis hvad logikken var, men jeg tror at folk på toppen af universitetet troede at det ville få dem til at se godt ud, hvis de krævede at alle Ph.D.-studerende skulle følge et kursus om uredelighed og politik.

For det første var jeg forfærdet alene af vægten af de papirer de ville have os til at læse: Ikke kun papirklip fra nyheder og guider, men store stykker af lovtekster. Jeg har ikke haft så meget besvær med at komme igennem en læseplan siden kurset i videnskab etik og historie/teori (også obligatorisk, men på bacheloruddannelsen i fysik). Men jeg lærte vel også lidt – jeg ved nu hvad de forskellige udvalg kaldes og hvad de gør, og jeg lærte om et par tilfælde hvor folk har gjort noget forkert. Men alt i alt var det mest af hvad de fik mig til at læse basal logik, og jeg følte mig en smule dum for faktisk at følge deres krav om at læse det hele – jeg kunne lige så godt have tænkt det op selv.

Forelæsningerne i løbet af de to morgener var alligevel fine, men måske (okay – ikke bare måske – mere helt sikkert) ret kedelige. I det mindste fik vi gratis kaffe…

For at bestå kurset skal man skrive et to-siders essay om en sag fra sit eget videnskabelige miljø eller arbejde, med referencer til stoffet fra læseplanen for kurset. Jeg har ikke skrevet et essay siden gymnasiet, og jeg har altid hadet det. Indtil videre har jeg ingen idé om hvad jeg vil skrive om, og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg vil være i stand til at skrive noget jeg kan være glad for at aflevere. Lad os se hvad jeg ender med…